fbpx

Efterfødselsmassage og barselsmassage til nybagt mødre i København

Er du nybagt mor, og vil du gerne give dig selv en bedre barsel?

Lider du af spændte og ømme muskler? Har du ondt i ryg, nakke, skuldre og lænd af at bære på dit barn? Har du væske i benene efter din fødsel? Har du spændingshovedpine?

Så kan det være en god idé med vores barselsmassage for nybagte mødre. Ligesom gravidmassage kan være gavnligt for kroppen og som fødselsforberedelse, kan en god massage også hjælpe kroppen med at falde til ro igen efter fødslen. Hos Ezanza kan du få professionel efterfødselsmassage, hvor du får afhjulpet muskelsmerter og -gener i dine ben, arme, skuldre, ryg og lænd.

Hvis far også skal have en tiltrængt massage, så husk at tage en 3. voksen med til at gå med baby, imens I får massagen 🙂

Nybagt Mor Massage 60 min. (1 pers.) – DKK 685,-
Nybagt Mor & Far Massage 60 min. (2 pers.) – DKK 1370,-

Glæd dig til en dybdegående massage med fokus på de muskler, du typisk overanstrenger når du bærer og ammer din baby. 

Behandlingen består ca. 50 min. dybdegående massage af arme, skuldre, nakke, ryg og lænd. Når du booker 75 min. får du yderligere 15 min. god massage af bagsiden af benene.

Hvad er barselsmassage?

Barselsmassage er for alle kvinder efter fødslen.
Det er en dybdegående massage, hvor det især vægtes at behandle den nybagte mors lænd og ryg samt arme, nakke og skuldre. Det er nemlig særligt i de muskelgrupper, der sidder spændinger og smerter fra både graviditeten og fødslen, og med efterfødselsmassage løsnes spændinger effektivt op.

Bemærk at hvis du har født ved kejsersnit skal du følge din læges anbefalinger og vente minimum 5 uger med at lægge dig på maven på en briks. Er du i tvivl, så kontakt da først din læge.

Afspænd dine muskler med massage

Tiden efter fødslen er en herlig tid med meget nærvær og kærlighed, men kan desværre også bestå af gamle spændinger fra graviditetstiden. Samtidig skal din krop efter fødslen vænne sig til en ny rytme med mindre søvn og til at tage vare på et andet menneske på en helt ny måde. Efterfødsels-massage kan effektivt virke til at afhjælpe spændinger i skuldre og nakke, smerter i ryg, lænd og iskias samt søvnløshed, uro og træthed. Derfor er efterfødselsmassage for mange en god investe-ring i tiden efter fødslen, hvor en ny hverdag skal indfinde sig – både fysisk og mentalt.

Tag en babysitter med til din baby imens du får massagen

Det er en god idé at tage en babysitter med, som kan trille rundt med baby under din massage. Vi har plads til barnevogn i opgangen, og vi har også plads til babylift i klinikkens loungeområde, men vi anbefaler at du er alene med din massør under din behandling.  Nybagt Mor er din alenetid og intentionen er at give dig mere overskud til dit barn efterfølgende. Det sker bedst ved at du kun skal tænke på at slappe af og mærke dig selv.

Få efterfødselsmassage i København

Hvis du er på udkig efter efterfødselsmassage i København, så finder du et erfarent hold af professionelle massører hos Ezanza, der kan hjælpe dig af med spændinger og smerter fra fødslen. Vores massageklinik ligger i det indre København, og her tilbyder vi efterfødselsmassage og mange andre former for massage.

Du kan booke en tid hos os online eller ringe på +45 30 50 80 80, hvis du gerne vil vide mere om vores udbud af massager.

Nybagt Mor er også en populær barselsgave – og den pakkes pænt ind i gavepose med silkepapir. Mange vælger at slå sig sammen om barselsgaven, men vi har også flere der giver barselsgave og selv kommer med, eller inviterer en god veninde med. Kort sagt er Nybagt Mor altid en dejlig gave til moren som har alt og gerne vil have mere overskud til baby.

Bemærk at alle vores behandlinger inkluderer omklædning, journalføring, te, vand og frugt. Alt er økologisk.

Ezanza - Nørreport


Ezanza - Kgs Nytorv


Åbningstider


  • Nørregade:
    alle dage kl. 11-18

    St. Kongensgade:
    torsdag-søndag kl. 11-18

Kontakt


×
Online booking
Menu