Økologisk massage og wellness

Økologi er en central værdi i Ezanza Massage. Når du modtager en behandling hos os, sker det altid med økologiske og naturlige produkter fra Weleda, Fischer Pure Nature og Urtegaarden. Vores fokus er på bæredygtighed, velvære og effektiv pleje af din hud.

Massageolier – Økologiske og nærende

Til vores fysiurgiske massage, gravidmassage og sportsmassage bruger vi en neutral og økologisk tidsel- eller mandelolie, der begge trænger hurtigt ind i huden uden at fedte.

Aromaterapeutiske massageolier fra Weleda

Opgrader din massageolie med en af Weledas eksklusive kropsolier, der er beriget med naturlige planteekstrakter og æteriske olier. Hvis du ikke har valgt din foretrukne olie på forhånd, kan du ved ankomst vælge den aromatiske olie, der passer bedst til dig.

Du kan også vælge en eller flere økologiske æteriske olier, som din behandler bruger i vores aromalamper. Når olierne varmes op, optages de aktive stoffer gennem lugtesansen, hvilket kan understøtte afslapning, velvære og balance.

Økologiske produkter

Vores udvalg af æteriske olier

I vores loungeområder kan du dufte til prøverne og finde den aromatiske olie, der passer bedst til din behandling.

Lavendel

Kendt for sin beroligende og afslappende effekt. Lavendelolie hjælper med at reducere stress, forbedrer søvnkvaliteten og giver en behagelig følelse af ro. Perfekt til en afstressende behandling.

Mandarin

En let og opløftende olie med en sød, citrusagtig duft. Mandarinolie virker beroligende på nervesystemet og kan hjælpe med at fremme en følelse af glæde og velvære.

Ylang Ylang

En eksotisk blomsterduft, der virker både afslappende og sensuel. Ylang Ylang er kendt for at reducere stress og spændinger og fremme en følelse af harmoni.

Relax

Blanding af lavendel, mandarin og ylang ylang

Vores egen populære blanding, der kombinerer lavendels beroligende virkning, mandarins opløftende duft og ylang ylangs harmoniserende effekt. Perfekt til en afslappende massage, der skaber balance i krop og sind.

Citrongræs

En frisk og stimulerende duft, der virker opkvikkende og forfriskende. Citrongræs er kendt for sine rensende egenskaber og bruges ofte til at øge koncentration og fokus.
Weleda

Vores udvalg af Weleda-produkter

Weleda Arnica Massageolie

Lindrer ømme muskler, fremmer blodcirkulationen og er ideel efter sport eller fysisk aktivitet. Med arnica-ekstrakt og æteriske olier af rosmarin og lavendel.

Weleda Sensitive
Gentle Milk Cleanser

En naturlig mild ansigtsrens til følsom hud. Rig på E-vitaminer fra økologisk mandelolie og blommekerneolie. Mild mod huden, renser uden at tørre ud og bevarer fugten. Uden parfume. 

Weleda Sensitive Recovery Face Oil

En naturlig mild ansigtsolie til følsom hud. Med mandelolie og blommekerneolie som beskytter huden og modvirker tørhed. Rig på vigtige fedtsyrer og E-vitamin for en smuk glans. Uden parfume. 

Weleda Sensitive Soothing Moisturiser

Mild ansigtscreme som beskytter og beroliger huden mod tørhed, stramhed og irritation. Med nærende mandelolie, som er særligt velegnet til følsom hud. Uden parfume. 

Weleda Moisturising Body Lotion

Mild og fugtgivende bodylotion. Beroligende effekt med blødgørende mandel- og sesamolie samt ekstrakt af økologisk calendula og kamille. Giver naturlig beskyttelse til sart hud.

Økologisk ansigtspleje fra Weleda

Vi anvender nu Weledas Sensitive-serie i vores dedikerede ansigtsmassager. Disse produkter er særligt udviklet til at pleje og berolige huden med naturlige, økologiske ingredienser.

Produkter vi bruger i ansigtsmassagen:

  • Weleda Sensitive Facial Cleansing Milk – Mild og skånsom rensemælk, der fjerner snavs og makeup uden at udtørre huden.
  • Weleda Sensitive Facial Cream – En let og nærende dagcreme, der styrker hudens barriere og giver langvarig fugt.
  • Weleda Sensitive Facial Oil – En beroligende ansigtsolie, der anvendes i ansigtsmassagen for at nære og beskytte sart hud.

Kom i god tid især når du skal vælge en bestemt olie til din behandling. Du får serveret lidt te og agurkevand så du kan roligt slappe af og nyde din “dufettur”.

Fremragende