Vi bruger kun økologiske massage- og kropsolier i alle vores behandlinger.
Når du booker en behandling uden angivelse af hvilken olie vi bruger, er det som udgangspunkt vores koldpresset tidselolie, vi masserer dig med.
I de fleste af vores wellness behandlinger, har vi skrevet hvilke produkter vi bruger, men på almindelige fysiurgiske og hot stone massager, kan du altid opgradere enten med varm tidselolie med en eller flere æteriske olier i blandet. Du kan også opgradere med en massage eller kropsolie fra Weleda, som selvfølgelig også altid er okølogiske.
Du vælger mellem lavendelolie, appelsinolie, mandarinolie, ylang ylang og bergamot. Du kan blande flere som du ønsker, og du kan vælge vores egne blandinger RELAX eller ENERGY. Dine olier opvarmes i vores små varmere på forhånd, så det er vigtigt at du kommer i god tid til at vælge den eller dem du ønsker.
Vi har duftprøver og en lille folder med korte beskrivelser liggende fremme til dig, når du sidder og venter på din behandler med en dejlig kop økologisk Cool mint te.