fbpx

Afslappende og effektiv fysiurgisk massage i København

Fysiurgisk massage er den ideelle kombination af effektivitet og velvære. Vi afhjælper dine overbelastninger i muskler, væv og led og får dit bevægeapparat til at fungere optimalt.

Husk, at vi også tilbyder parmassage, så du kan roligt tage din partner eller en god ven/veninde under armen. 

Sådan foregår fysiurgisk massage hos os

Når du får fysiurgisk massage, ligger du på en af klinikkens behagelige massagebrikse. Her vil en af vores dygtige massører gennemarbejde dine muskler, lokalisere problemområder i din krop og afhjælpe lidelser i bevægeapparatet. Det sker ved at kombinere forskellige greb og tryk i et varierende tempo.

Behandlingen aktiverer kroppens eget immunforsvar, og langt de fleste oplever også, at deres psykiske velbefindende forbedres. Mange kan desuden mærke en effekt allerede efter første behandling, men vil du have længerevarende effekter, anbefaler vi, at du får fysiurgisk massage regelmæssigt.

Alle behandlinger aftales individuelt imellem dig og din behandler, alt afhængigt af dine unikke behov. Dermed har du mulighed for at få ekstra fokus på et bestemt område, hvor du er særligt generet eller øm.

Alle behandlinger er inklusive omklædning og journalføring.

Hvad er fysiurgisk massage?

Hvad er fysiurgisk massage?        

Fysiurgisk massage er en dybdegående behandlingsform, hvor vi med manuelle massageteknikker arbejder dybt ned i kroppens væv og derigennem opnår maksimal effekt. Fysiurgisk massage kaldes også fysiologisk massage.

’Fysiurgisk’ betyder, at massagen tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning af muskler, knogler, sener og ledbånd. Det er den mest almindelige form for massage.

Fysiurgisk massage egner sig først og fremmest til personer med ømme og stressede muskler, der har behov for at blive bearbejdet og løsnet.

Hvordan virker fysiurgisk massage?

Hvordan virker fysiurgisk massage?

Ved fysiurgisk massage øges blodgennemstrømningen i musklerne, kroppens produktion af endorfiner øges, og den dybdegående massage forbedrer muskelvævets evne til at udskille affaldsstoffer.

Fysiurgisk massage påvirker desuden kroppens nervesystem positivt, hvormed kroppen afspændes.

Fysiurgisk massage afhjælper følgende:

Disse 10 almindelige gener kan fysiurgisk massage afhjælpe:

  1. Spændingshovedpine
  2. Ryg-, skulder-, nakke- og knæsmerter
  3. Sportsskader
  4. Musearm
  5. Muskelspændinger
  6. Træthed
  7. Spændte, stive og ømme muskler
  8. Overbelastningsskader
  9. Graviditetsgener
  10. Tennis- og golfalbue
Fysiurgisk massage udføres på bar ryg

Fysiurgisk massage pakker og priser

Mini Massage 30 min. (1 pers.) – DKK 405,-
Mini Par Massage 30 min. (2 pers.) – DKK 810,-

Vælg f.eks. mellem fysiurgisk massage af:
  • skuldre og nakke
  • nakke, ansigt og hovedbund
  • lænd og ryg
  • ben

Basic Kropsmassage 60 min. (1 pers.) – DKK 685,-
Basic Par Kropsmassage 60 min. (2 pers.) – DKK 1370,-

Vælg f.eks. mellem fysiurgisk massage af:

  • Dybdegående massage af ryg, lænd, skuldre, nakke og evt. arme
  • Bagsiden af kroppen med/uden arme
  • Kropsmassage (massage af ben, ryg, skuldre, nakke, lænd, evt. arme)

Klassisk Kropsmassage 75 min. (1 pers.) – DKK 830,-
Klassisk Par Kropsmassage 75 min. (2 pers.) – DKK 1660,-

Behandlingen består af 75 min. fysiurgisk massage – f.eks. grundig massage af ryg, nakke og skuldre.

Med den ekstra tid er der plads til, at massøren kan nå en mere all-around massage. Der er således god tid til at nå dybdegående behandling af de ømme muskler.

Dybdemassage 90 min. (1 pers.) – DKK 990,-
Par Dybdemassage 90 min. (2 pers.) – DKK 1980,-

Få halvanden times dybdegående fysiurgisk massage af ryg, nakke, skuldre og lænd.

Her er der også tid til afstressende massage af hele bagsiden og forsiden af kroppen, som giver dig ekstra ressourcer til en presset hverdag.

Luksus Kropsmassage m/fodbad 90 min. (1 pers.) – DKK 990,-
Luksus Par Kropsmassage m/fodbad 90 min. (2 pers.) – DKK 1980,-

Luksus-behandlingen starter med et skumfodbad med rosenblade, Himalaya Krystalsalt, vores økologiske Relax olie af Ylang Ylang, Lavendel og Mandarin-olier.

Der serveres økologisk frugt og te til fodbadet, og du vælger her dine olier til din massageolie, som opvarmes for bedre optagelse i huden.

Du starter med et dejligt varmt skumfodbad med svanemærket showergel. Imens du slapper af, får du serveret en lille økologisk anretning med hyldeblomstsaft, frisk ingefærthe og tørrede nødder.

Efter fodbadet fortsætter du med ca. 50 min. grundig fysiurgisk massage af bagsiden af kroppen – ben, baller (iskias), ryg, lænd, nakke og skuldre – hvorefter det er tid til ca. 15 min. fodmassage.

Kom gerne i god tid, så du/I i ro og mag kan vælge, hvilke aromaterapeutiske olier, der skal i din aroma diffuser.

Full Body Dybdemassage 120 min. (1 pers.) – DKK 1310,-
Par Full Body Dybdemassage 120 min. (2 pers.) – DKK 2620,-

I denne behandling er der plads til god og grundig fysiurgisk massage af arme, ben, ryg, nakke og skuldre, ligesom fodmassage også kan være en del af massagen.

Hvis du giver massøren besked inden din massage, kan du starte med fodmassage/håndmassage, eller du kan bede om udvidet ansigtsmassage.

Aftaler du intet på forhånd, vil du få en fuld kropsmassage med ekstra fokus på lænd, ryg, nakke og skuldre samt slutte af med en let ansigtsmassage.

Full Body Dybdemassage er designet til at give dig ro og fordybelse, samtidig med at dine muskler masseres grundigt igennem.

Efter din massage slapper du af i vores lille lounge med frugt, te og vand.

Fysiurgisk massage i København – lige ved Nørreport og Kongens Nytorv

Hvis du vil gøre noget godt for dig selv og din krop, er du altid velkommen hos os. Vores klinik er beliggende blot 300 meter fra Nørreport – det er altså nemt at komme hertil.

Har du spørgsmål til vores behandlinger, eller ønsker du at høre mere om, hvad vi specifikt kan tilbyde dig, er du også altid velkommen til at kontakte os.

Ezanza - Nørreport


Ezanza - Kgs Nytorv


Åbningstider


  • Nørregade:
    alle dage kl. 11-18

    St. Kongensgade:
    torsdag-søndag kl. 11-18

Kontakt


×
Online booking
Menu